Dirch Passer – Fængslende feriedage. (1978).

25.00kr.

På lager

Kategori: Tag:

Beskrivelse

Dirch Passer – Fængslende feriedage.

1978 ‧ Familiefilm ‧ 1 t 45 m
Fængslende feriedage er en dansk komediefilm fra 1978 instrueret og skrevet af Finn Henriksen efter idé af Poul-Henrik Trampe. Filmen blev Dirch Passer og Jørgen Rygs sidste. Dele af filmen blev optaget i Maribo gamle Rådhus. Wikipedia

Fire friske fyre, Henry (Jørgen Ryg), Toft (Preben Kaas), Tam (Ole Ernst), og Klausen (Arthur Jensen), tager toget til Maribo for at ende ved arresthusets port. Alle fire skal afsone en dom for spritkørsel. Man er lidt flov, men har dog hver især en fin forklaring på “uheldet”. Man er “næsten uskyldig” og derfor i sin gode ret til at få det bedste ud af den frivillige “ferie”. Ikke mindst takket være Frost (Dirch Passer), som viser sig at være en yderst liberal indstillet fængselsbetjent, bliver ugerne i Maribo arrest nogle festlige fængselsdage… – øh, Fængslende Feriedage. – Så festlige, at pressen tørt bemærkede: “… eneste irriterende er faktisk at publikum griner så højt, at det kan knibe med at høre replikkerne.”

Men, denne film har et meget vemodigt PS. Såvel Dirch Passer som Jørgen Ryg ses her for sidste gang på film. Filmen er fra 1978, og Dirch Passer døde i 1980, efter at have medvirket i næsten 100 film – siden 1947. Jørgen Ryg døde i 1981, efter at have medvirket i 23 film – siden 1954. – Og hermed sluttede dansk familiefilms forrygende guldalder og begrebet: “Dirch Passer-Film”.

Første udgivelsesdato: 13. oktober 1978
Instruktør: Finn Henriksen
Manuskript: Finn Henriksen
Musik komponeret af: Ole Høyer
Filmkunst: Erik Wittrup Willumsen