Lykkens musikanter er en dansk film fra 1962 med manuskript af Patricia McLean og Peer Guldbrandsen, der også har instrueret.

Fru Lydia Wiljengren (Ellen Gottschalch) er en elskelig ældre dame, for hvem det i løbet af relativ kort tid er lykkedes at formøble en pæn formue. En kæmpemæssig villa er det eneste, den gamle dame til sidst har tilbage, og heri dyrker hun lidenskabeligt sin eneste hobby – den levende musik. Har man talent for sang og musik, er der altid et ledigt værelse i hendes villa – gratis! – Også for elevatorfører Gogol (Dirch Passer) og havemanden Texas (Ove Sprogøe). Begge lider de af ulykkelig kærlighed til en anden beboer, Solvejg (Ingela Brander). Ind i dette herlige menageri kommer nu Jon Dagerman, som er søn af den rige tømmerhandler Dagerman (Hans W. Petersen).

Jons altopslugende interesse er musik, og han vil aldeles ikke overtage fars forretning. Men farmand har en klemme på ham, for fars bror er sagfører Dagerman (Kjeld Petersen) – og han styrer villaens meget dårlige økonomi. Som sønnen Jon ses i tressernes top-dressman Frede Heiselberg. Hvor meget Dirch Passer mestrede en cello skal være usagt, men Ingela Brander ku’ trykke en tenorsax a’ – og kønt så det ud.